tirsdag den 4. september 2007

Need for Speed: ProStreet bliver udkudt lidt

Electronic Arts har netop annonceret at Need for Speed ProStreet, det seneste udspil i den storsælgende serie, vil udkomme i Nordamerika den 31. oktober og i Europa den 1. november, 2007. I Need for Speed ProStreet skal du bygge den ultimative rullende kampmaskine, rulle den ud i en række forskellige discipliner og teste dine evner mod verdens bedste gadekørere. Dette er din chance for at bevise, at du har, hvad der skal til for at indtage tronen som gadernes konge.
“Need for Speed –serien har altid været med i forreste startrække af bilkulturen,” sagde ledende producer, Larry LaPierre. “Gaderæs er på vej til at blive mere organiserede, og Need for Speed ProStreet er vores fortolkning af, hvor vi tror, at kulturen vil befinde sig om tre til fem år. Vi giver spillerne den ultimative arena, hvor de flytter oktanambitionerne fra de små, lokale sidegader og ud på verdensscenen. Det er et næstegenerations-spil pakket til randen med den rå intensitet og de tempofyldte aggressioner, som er en central del af gaderæsene på højeste niveau.”
Need for Speed ProStreet er en racing-oplevelse, som du aldrig har set den før. For første gang skal du både designe og bygge en bil, konkurrere på klassiske lokaliteter over hele kloden og kæmpe i fire forskellige discipliner– grip, drag, drift og den helt nye speed-udfordring. Luften er ladet af spænding – som forstærkes af den fanatiske tilskuere, fotorealistiske biler og bølgende røg fra de hvinende dæk – alt sammen designet til genskabe presset og intensiteten i de gladiator-lignende udfordringer i ‘Show Down’. Need for Speed ProStreet er den digitale virkeliggørelse af den kraft, aggression og rivaliseringen, som udgør rygraden i gaderæs-kulturen.

Ingen kommentarer: