Et vaskeægte mysterium om en skjult skat. Hjælp Layton og Luke med at løse en række hjernebrydende gåder for at afdække St. Mysteres store hemmelighed. Et must for alle DS-ejere...
Det sker indimellem, at der dukker en spiltitel op, som ved første øjekast ikke ser ud af særlig meget. Ved nærmere anskuelse viser det sig dog, at spillet, man sidder med i hænderne, er noget ganske unikt og anderledes og måske endda et af de bedre til formatet. ”Professor Layton and the Curious Village” er af denne slags. Bag den kedelige boks, som lover over 130 gåder, gemmer der sig et fremragende point-and-click eventyr med sådan en charme, at Brain Training-spillene, som uden tvivl har skabt et grundlag for denne slags hjernespil, godt kan tage at pakke sammen. Læs med nedenfor for at finde ud af, hvad der er så særligt ved Level-5's spil til den dobbeltskærmede håndholdte.
En mærkværdig by fuld af gåder
Det hele starter med en filmsekvens, hvor man ser en lille bil tøffe igennem landskabet. Indeni befinder den britiske arkæolog Professor Layton sig med sin karakteristiske høje hat. Han er kendt for sin knivskarpe intelligens og minder på nogle områder om den klassiske detektiv Sherlock Holmes. Med sig har han drengen Luke, hans lærling, som håber på en dag at blive lige så klog som Layton. De er på vej mod byen St. Mystere på grund af et rygte om en fantastisk skat, som en afdød baron har gemt i byen. Da de ankommer, går der dog ikke længe, før de finder ud af, at der er noget galt. Pludselig er jagten på The Golden Apple, som skatten kaldes i folkemunde, ikke det eneste mysterium, som skal løses. Det er tydeligt, at der foregår et eller andet mystisk i byen, men ingen tør fortælle noget til makkerparret. Hvad er det for noget med kidnapninger af folk om natten, og hvem bor i det faretruende høje tårn i midten af byen? Inden for ganske kort tid er I blevet snørklet ind i en række mysterier, som skal opklares, før det hele giver mening til sidst. Det vil være synd at afsløre mere af den velskrevne historie hér, men jeg kan love, at den holder hele vejen og gradvist bliver mere og mere interessant.
Gåder, gåder, gåder
Indbyggerne i St. Mystere er mildt sagt en flok særlinge. De opfører sig meget underligt, og det eneste, de kan tænke på, er at stille hjernevridende gåder til Layton og Luke. Netop gåderne er omdrejningspunktet i spillet. Det er bygget op i point-and-click stil, hvor du bevæger dig rundt mellem forskellige steder i byen ved at trykke på den nederste skærm. Når du trykker på en person, kan du tale med vedkommende, som højest sandsynlig stiller dig en gåde, før du kan komme videre. I modsætning til de mange Brain Training-spil, hvor en opgave som regel tager få sekunder at løse, så kan gåderne i ”Professor Layton” snilt tage flere minutter, ja sågar timer hvis det bliver rigtig slemt. Man har haft en såkaldt ”Puzzle Master” med til at designe de over 100 gåder, og det kan mærkes. De er alle af høj kvalitet og spænder ud over en række forskellige kategorier. Der er simple matematikstykker, ordgåder, gåder med trigonometri, gåder hvor man skal gætte en persons alder ud fra en række oplysninger, og mange, mange flere. Det er ligeledes meget forskelligt, hvordan man skal gribe den enkelte an. Nogle gange skal man foretage en masse beregninger, hvor noter skribles ned på skærmen. Andre gange skal man tænke out-of-box for at forstå, hvorfor svaret er, som det er. Andre gåder kræver, at man bare bliver ved og ved for til sidst at finde det rigtige svar, mens andre igen kræver, at man bruger udelukkelsesmetoden. Kort sagt er der noget for enhver. Mange af dem har de fleste hørt i en eller anden afskygning som børn, men de fleste føles nye og friske og kræver, at de små grå sættes på overarbejde. Hvis man finder en opgave for svær, er det heldigvis muligt at få op til tre hints. Disse fingerpeg giver aldrig svaret direkte, men er ofte med til at få én til at tænke i den rigtige retning. Man har dog ikke et uendelig antal hints til rådighed; små hint-mønter er gemt rundt omkring i byen og tvinger dig til at udforske den ved at klikke på alle objekter. Derfor skal man kun bruge hints på de absolut sværeste gåder. Ofte kan det faktisk betale sig at vente med en gåde, indtil man i sin dagligdag pludselig finder ud af løsningen. ”Professor Layton” er nemlig et spil, man kommer til at tænke på, selvom man ikke spiller det! En fin detalje er, at løste gåder altid kan genspilles, hvis man for eksempel vil vise dem til sine venner.
Et charmerende spil for alle
Visuelt er spillet meget stemningsfuldt. De mange figurerer er fantasifuldt tegnet og fremstår med en tydelig personlighed trods de få animationer. Til tider kan det hele dog godt virke lidt for statisk, men så bliver spillet afbrudt af flotte cut-scener, der til forveksling ligner noget fra en Miyazaki-tegnefilm. Det er næsten ærgerligt, at der ikke er flere film med i spillet, for de er alle sammen rigtig flotte og sjove at kigge på, hvorfor man lige nu er i gang med at omsætte spillet til en fuldbyrdes tegnefilm i Japan. Musikken er på samme måde utrolig charmerende med sine enkle toner, som man længe efter vil gå og nynne for sig selv.
Alt i alt er ”Professor Layton and the Curious Village” uden tvivl et af de bedste spil til Nintendo DS. Med sin gode historie og fremragende gåder fanger det én, så man bliver nødt til at spille det færdig for at se, hvordan det hele ender. Der er tonsvis af små detaljer gemt over det hele, og når historien er gennemført på omkring 10-15 timer, er der stadig meget at give sig til bagefter. En række eksklusive og ekstra hårde gåder bliver låst op, samtidig med at man kan downloade nye hver uge via Nintendo Wi-Fi Connection. Jeg kan varmt anbefale titlen, som efter min mening er en af de bedste anno 2008. Dog skal jeg gøre opmærksom på, at da det hele fortælles gennem dialog, som der er forholdsvis meget af, og derfor skal du beherske det engelske sprog nogenlunde for at få et ordentligt udbytte af spillet. Ellers er der ikke så meget andet end bare at kaste sig ud i det. Nu venter jeg blot spændt på de to efterfølgere, som allerede nu går sin sejrsgang i Solens Rige.
Farvel og tak fra mig
9 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar